| SILKEBORG UNDER FISCHERNE I l660erne solgte Kronen Silkeborg Slot, Ladegaard og en Del Bøndergods m. m. til Vinhandler Christian Fischer. Slottet sank derved fra at være Midtpunktet i et Len ned til at blive et Gods' Centrum. Selve Lenet gik over til at blive Amt og fik sit Midtpunkt forrykket, og dets Skriverstue blev omdøbt til Amtsstue. Dette omformede paa forskellig Vis Slottets Karakter, at det blev kun et Udsnit af Amtet og skiftede Herskab. Det nye Herskabs Syn paa Slot og Gods maatte nødvendigvis blive et andet end Lensmændenes. Disses Forhold til hine var ikke nær saa engt som Ejerens. Den kongelige Lensmand var ganske vist Kronen ansvarlig for Lenet med dets Bøoder og Bøndergods, dets Indtægter og Udgifter o.s.v.. Hans adelige Underskrift paa Lensbrevet med dets mange forskellige Clausuler var jo en Slags Troskabsed til Kronen, et Tilsagn om en retsindig og forsvarlig Behandling at alle Forhold Lenet vedrørende. Hans Indtægt at dette: Genanten var endvidere paa adskillige Punkter afhængig at den dygtige Styrelse at dette. Men alligevel blev den private Ejers Forhold til Godset et ganske andet end Bestyrerens. Hin havde sine Penge staaénde i Gaard og Gods, og det gjaldt jo om, at den anbragte Sum gav en forsvarlig Rente, at der forelaa et godt Overskud af Driften. Den private Ejer niaatte selvfølgelig se med langt stærkere Interesse paa Forholdet mellem det der indgik og udgik af Slottets Kasse, det Arbejde og den Egt, Bønderne ydede o.s.v.., end Lensmanden gjorde det. Hans Velfærd, hans Fremgang i Formue o.s.v., var i langt højere Grad end Lensmandens afhængig at dette. Denne havde som Regel sine Gaardes og Godsers Indtægter ved Siden af Lenets. Dette Privat-Ejerens enge Forhold til Ejendommen maatte iflg. Sagens Natur i mange Retninger gøre, at han saa Mennesker, Jord og Gods under en anden Synsvinkel, end Lensmanden gjorde det. Dette bør haves i Erindring under det, som nu skal fortælles om Silkeborg under Fischerne - et næsten halvhundredaarigt Forhold - for den retfærdige Bedømmelse af denne Slægt, som at og til kan synes at have en Del at den haarde Haands Skygge over sig. En anden Ting maa maaske ogsaa tages i Betragtning ved Fortællingen om denne Slægts Forhold til Silkeborg og i Sammenligningen mellem dette og Lensmændenes. Disse var omtrent alle af gammel dansk Adel. Og den danske Adel var paa den Tid, Silkeborg var Len - trods dens let paaviselige Fejl og Mangler -Folkets Topskud, eller Blomst. Gennem Tradition, Slægtsarv, Dannelse og Opdragelse. Fischerne var af borgerlig og tysk Afstamning. Vi ved saa at sige intet om, hvorledes disse stod i Mandjævningen, naar det gælder de ovenomtalte adelige Fortrin, men det kunde jo være, at Fischerslægten - trods sin let paaviselige Dygtighed - her led af forskellig Brist, som det var tilgiveligt, at den var udsat for at blotte, da den kom til at arbejde med det erhvervede Gods, og det gjaldt om at gøre dette til et saa godt Aktiv som muligt. Vi vil sikkert handle retfærdigt ved, under Læsningen af det følgende, at tage disse Hensyn og huske paa, at det er en fremadstræbende borgerlig Slægt, der nu sidder paa Silkeborg. - Stamfaderen til den danske Gren af Fischer-Slægten hed Thomas Ciemensen Fischer. En Slægtstavle siger om ham, at han var født i Kønigsberg 1583 ,,lærde Chirurgien i Frankfurt ved Oder. Siden nedsat i Skanderborg." Hvor vidt Th. F's kirurgiske Kundskaber har strakt sig, hvad han lærte i Frankfurt, og hvor højt han hævede sig i Dygtighed over sine danske Kollegaer, Bartskærerne, der i Reglen savnede al Forbindelse med det medicinske Fakultet i København, og hvis eneste kirurgiske Arbejde bestod i at bruge Ladejærnet -ja, det vides ikke. Et Minde om hans Lægevirksomhed er dog bevaret: Det Etui, hvori han opbevarede sine kirurgiske Instrumenter. Det er et smukt Læderhylster, som i den øverste Ende, paa Laaget, bærer den gamle Læges Vaaben - indgraveret i en Sølvplade - med en Fisker-Bredde og en Havfrue, og som endnu skal fØres af Familien i Tyskland, om hvilken der iøvrigt intet vides. For ca. 100 Aar siden forespurgtes angaaende Slægten i Kønigsberg, men det viste sig, at den Kirkebog, som her maatte kunne have givet Oplysning, var tilintetgjort. Hos Fuldmægtig i Justitsministeriet, cand. jur. Johan Fischer, opbevares med smuk Omhu og Nænsomhed en Del skrevne Familie-Traditioner. I disse - som med stor Beredvillighed har været overladt mig til Gennemsyn - gættes der paa, at Thomas Fischer, hvis "Profession var egentlig Chirurgi" kan være indkaldt her i Riget af Frederik II., men ogsaa paa, at ,,han eller hans Forfædre i de trüben Religions Krigs Tider vare "fordreven", men det er ,,ikke tilforladelig eller beviselig". Ligeledes formoder samme skriftlige Overlevering, at Thomas F. maaske kan være i Familie med "den i Historien Kejserlig General Fischer over hvilken i en vis Kirke i Tyskland endnu skal staa et berømmelig og courieux Epitaphium." Etuiet er altsaa egentlig den eneste paalidelige Overlevering om den gamle tyske Kirurg. Og det er da ogsaa med stor Pietet bevaret og har gaaet Slægten op, yderligere smykket med Sølvplader paa Siderne af de forskelhge Fischere, i hvis Eje det har befundet sig. For Tiden bevares det af ovenomtalte cand. jur. Johan Fischer. En Gætning, som jeg og ikke Traditionen opstiller, er den, at den gamle Kirurg sikkert har slaaet sig ned i Skanderborg, fordi Hoffet ofte blev forlagt hertil. Og at det turde være højst sandsynligt, at baade Frederik II. og Christian IV. med Familie har benyttet Thomas Fischers Lægehjælp. Thomas F. døde 1629 i Skanderborg. Han havde iflg. Stamtavlerne 8 Børn, som alle senere - bl. a. ved Skiftet efter Christian Fischer - vil faa en nærmere Omtale. - Vi holder os foreløbig til Christian F. Hvor og naar denne er født vides ikke. Men rimeligvis er han kommen til Verden i Skanderborg. Slægtstraditionen vil vide, at Christian IV. under et af sine Ophold pan Slottet der har ansat Christian F. i sin Vinkælder. Hvis dette har noget paa sig, da kan man vel heraf slutte, at Kongen har været Lægen bevaagen og vist dette ved at tage sig af hans Søn. Og dernæst forklarer denne Ansættelse, at Christian Fischers Liv - i al Fald en stor Del af dette - bevægede sig mellem Vintønder og Vinflasker; og endelig, at han derved er kommen til at staa i et nærmere Forhold til Kongerne og derigennem blevet Indehaver af den Tillid, disse viste ham ved at lade ham foretage Vinindkøb til sig, udmærke ham ved Udnævnelse til ,,kongelig Mundskænk" og beære ham - med at gøre Laan hos ham. Kongen - baade Christian IV. og Frederik III. - købte megen Vin hos Christian F., som havde Forretning i Glückstadt, og vel senere ogsaa i København. Men Betalingen var nok ikke altid kontant, vel sagtens sjældent. Og Vinregningerne svulmede op. Og dertil ydede han saa yderligere Kong Frederik III. Laan. Slægtstavlen taler om ,,den Forstrækning han 1658" - altsaa i de svære Krigsaar - ,,gjorde Kronen og Kongen". Om Chr. F. med glad Sind er gaaet ind paa disse ,,Forstrækninger" er vel et stort Spørgsmaal. Men det har sikkert ikke været let for ham at undslaa sig, hvor det gjaldt en saa højtstaaende Kunde. Og maaske har samme Kunde haft en Følelse af, at der behøvedes Plaster paa de Saar, Laanene slog Vinhandleren, og ydet lidt Støtte for hans Taalmodighed som Kreditor. Fra 1650 haves i al Fald en kongelig Skrivelse, som kan pege i den Retning. Slægten bevarer fra dette Aar en fornyet Udnævnelse af Christian F. til kongelig Mundskænk. Den er affattet paa Tysk, i et Sprog og med en Stavemaade, som er ret forskellig fra den, vi kender fra moderne Tysk. Dens Indhold er imidlertid, oversat paa Dansk, væsentlig dette: ,,Vi Frederik III. af Guds Naade Konge til Danmark Norge, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve til Oldenborg og Delmenhorst kundgør hermed, at vi igen har ansat og antaget vor i Gud hvilende Hr. Faders - kristelig Ihukommelse - forhenværende Vinskænk Christian Fischer foreløbigt paa et Aar som vor Mundskænk og Tjener. Men endvidere naadigst forunde (vi) ham paa Grund af omtalte hans tro undérdanigste Tjeneste Fortsættelsen af hans af os opnaaede Bestalling og fornemlig betror ham Opsynet med vor Vinkælder paa vort Hus Glücksburg, ligesom vi, naar Rhinske Vine ved Rhinstrømmen og ellers (og andetsteds) skal indkøbes til vor Hofstat, ville ansætte ham hertil. Gøre Vi ogsaa dette hermed og i Kraft af dette, saaledes at samme fremdeles os tro og huld forstaar vort Gavn og Bedste, og efter yderste Evne forhindrer og afvender Skade og Forringelse. Isærdeleshed have godt Opsyn med vor Vinkælder paa vort Hus Glücksburg, paafylde og aftappe Vinene i rette Tid og se til, at de paa bedste Maade conserveres, og at Fadene blive vel tilsete og ombundne, heller ikke lader det ringeste deraf udlevere til nogen uden vor specielle Befaling. Men naar vi med vor Hofstat er der, skal han indordne og rette sig efter vor og vor Overskænks Ordre eller hvem der ellers i dennes Fraværelse har Kommando i Kælderen. Naar vi afsender ham til Rhinfloden at gøre Indkøb til vor Hofstat, eller sender ham bort i Følge Befaling, skal han paa det nøjeste aftale Prisen for Vinene og se hen til, at disse vedbliver (?) at være rene og uforfalskede, og efter al Evne lydigt efterleve vor Instruktion og Befaling, som vi i den Hensigt tildeler ham, og endvidere vise sig saaledes, som det vel anstaar og sømmer sig en ærlig og tro Vinskænk og Tjener. For denne hans tro Tjeneste vil vi naadigst forunde ham Pension til Løn aarlig 60 Rdlr. in specie, men til maanedlige Kostpenge 6 Rdlr. in specie, samt en Hofklædning og lade den retmæssig udbetale ved vor Omslags Forvalter (?) fremdeles ogsaa betale de Materialier, som han har nødig til Anstikning af Vinen og til Bevarelse af Fadene ved Vidjer og Baand, og endvidere, naar han har dermed at gøre, lønner en Karl i den Tid og ikke længere. Ligesom han saa ogsaa, naar vi befinder os i Glückstadt med vor Hofstat, skal have frit Bord, og vi vil beskytte ham i hans tro Tjeneste. Tilkendegivet under vort kongegelige Haandtegn og sekrete Segl, paa vort Slot. København d. 2. November Anno 1650. Frederich." Fra samme Aar haves en kongelig Skrivelse til en eller anden kongelig Embedsmand i Frederik III.s sydlige Besiddelser - der opgives hverken Mandens eller Landsdelens Navn - som ønsker, at en større Vinsending maa forhjelpes toldfrit gennem Landsdelen og som tillige viser, hvor store Indførsler af Rhinskvin Christian Fischer sattes i Spidsen for. Ogsaa denne Skrivelse er - selvfølgelig - udstedt paa Tysk. I Oversættelse siger den følgende: ,,Friederich den Tredie af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers o.s.v. Vor naadigste synderlige Velvillie tilforn; ædle og mandhaftige gode Ven. Da vi forhen (?) aarlig have ladet hidskikke Fire og Tyve Toldfade Rhinskvin og ydermere som Hertug til Hollstein, tolv andre, til Brug for vor Glückstadske Hofholdning, som ogsaa hidindtil er bleven ydet salig vor Hr. Fader, glorværdigste Hukommelse, og Os, og ikke er bleven nægtet, Saa have vi ogsaa derfor for dette Aar givet vor forrige Vinskænk og kære tro Christian Fischer commission og Fuldmagt, idet vi ogsaa fremdeles tænker naadigt og velvilligst paa eder, at I ville lade ovennævnte Tolv Toldfade, ikke mindre nu end forhen, gaa og passere gennem de Byer, hvor I har at commandere, fri og ubesværet af alle licenter, samt til Forsendelsen saa vidt muligt lade al Hjælp og Befordring dertil udvise. Dette skulde vi være villig at være jer erkendtlig med stadig kongelig Huld og Naade, hvilken vi ogsaa forøvrigt forsikrer eder. Givet paa vort kongelige Slot i København d. 30. Augusti 1650. Friederich." Hvor langt de uafgjorte pengelige Mellemværender mellem Kongen og Vinhandleren gaar tilbage, ved jeg ikke, men i 1651 betroes de i al Fald til Papiret. Fra dette Aar foreligger en Regning fra Christian F. til Kongen. Denne anviser ham da til Udbetaling paa Ribe Toldsted 5118 Rdlr. ,,(in specie 3 ort 18 Sk.)". Vinhandleren har dog ikke faaet sine Penge det Aar, thi atter i 1652 foreligger fra Kongen en Anvisning til Mogens Sehested1) paa den samme Sum ,,udaff tolden i vor Kiøbstad Ribe." Maaske har Chr. F. da faaet Dækning. I 1653 dukker en ny Regning fra Chr. F. op. Paa 4007 Rdlr. Beløbet anvises ham til Udbetaling hos Steen Bilde2) ,,af indkommen Øxentold i vor Kiøbstad Colding." I 1654 faar samme Steen B Ordre til ,,aff toldkisten" i Kolding, ,,naar den nu martio førstk. worder obnet" at udbetale 1649 Rdlr.,, for Rhinskwiin, som han (Fischer) til woris hoffholdnings fornødenhed lefueret haffuer." Og der tilføjes, at dersom Kisten kan taale det, da var det rart, om Chr. F. kunde faa betalt andre ,,induisninger som derudi tilforn kand være sked." Chr. F. skal, indtil Dækning foreligger, have 6 pCt. af sit Tilgodehavende. Samme Aar befales Steen Bilde af samme Kiste at udrede ,,foruden den hannem tilforn giorde afsignation (!) 3746 Rdlr." for fransk Vin, ,,som hand till voris hoffholdnings fornødenhed lefueriet haffer - - noch (!) 3706 Rdlr. for Rhinskviin, som hand till vores Wiinskienck i vor Kiøbstad Kiøbenhafn leveritt haffuer." Ogsaa her paabydes det, at hvis der ikke er Penge i Kisten, skal Chr. F. nyde de sædvanlige 6 pCt. af Gælden. Endelig foreligger der kongelig Brev af 1655 til Kolding Toidsted om at lade Chr. F. faa de Penge, som er samlet i Toldkassen, siden den ved sidste philippi jakobi (1ste Maj) blev aabnet. Senere har Chr. F. faaet Anvisninger paa Udbetaling fra Sands, Forrumbs, Droebachs og Suinsunds" Toldsteder i Norge. Det er ikke saa lige til af Chr. F.s Rykkerbreve og de kongelige Anvisninger at faa Rede paa de to Herrers Mellemværende i det hele taget: hvad der skyldes Vinforbrug eller direkte Laan, hvor ofte Krævebrevene har frugtet, hvor stor Skylden paa de forskellige Tidspunkter var o.s.v. Kun et ser man, at Chr. F. har forsynet Hoffet med en Masse Vin. Det er forstaaeligt, om Vinskænken af og til har været lidt ængstelig for sine Penge og i den Anledning set sig om efter noget Jordegods som Ekvivalent for Rigsdalerne Og det kan formentlig ogsaa betragtes som sandsynligt, at han, som jo saa at sige var født i Silkeborgegnen og vel har haft gammel Kærlighed til denne, maaske gennem længere Tid har set hen til Silkeborg Slot som Betaling for Vin og Tilbagebetaling af Laan. Det er vel ret rimeligt, at han ogsaa har vendt Majestætens Øjne den Vej. Hvorledes Forhistorien for Overdragelsen af Silkeborg til Christian F. har formet sig, vides imidlertid ikke. Men vi ved i al Fald, at Kongen rykker ud med Silkeborg og tilliggende Gods i Silkeborg Amt. I den foran omtalte Arvesag opgives den kongelige Tilskødning at være foregaaet paa fire forskelige Tidspunkter: 21. December 1661, 4. Juli 1663, 19. August 1664 og 24. November samme Aar. 1) Mogens Sehested (1598-1657) til Holmgaard, Mullerup og Nørager. Hos Holger Boseakrans, studerede ved mange fremmede Universiteter. Meget berejst. Senere 1627-29 Hofjunker og Kammertjener. Ledsagede Kongen til Wismar, hvor en Kugle tog hans højre Arm. Derefter forlenet med Københavns Slot, Skive, Bøvling, Riberhus. Krigskommissær i 1638, 1640 Løjtnant ved Mogens Armfeldts Kompagni. Under Krigen 1644 Landkommissær. 1653 bragt i Forslag som Rigsraad, blev det dog ikke. 2) Der er mange Steen Bilder. Sandsynligvis er dette Steen Henriksen Bilde til Tirsbæk (ved Arv 1674), Skaføgaard (1647), Ærø. Død 1686. Scannet og OCR-behandlet fra bogen Silkeborg Slot 3. Del, side 7-13. (Ved Edv. Egebjerg 1924) |
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 29.10.1999 |