|
|
|
|
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Død : | 04.1677 | Silkeborg Slot | Steen Thomsen (ST), Friis-Petersen (FP) |
| Begravet : | 08.06.1677 | Holmens, Kbh. | FP |
| Stilling : | Kgl. Mundskjænk |
| Arbejde: : | Hos Frederik den 3die |
| Adresse : Han havde titlen - Herre til Silkeborg. (se billede) I Danmarks større gårde og herregårde side 164-5 (i PF´`s arkiv) står bl.a.: Allinggård pr. Grønbæk, hovedgård i Svostrup sogn og kommune, Hids herred, Viborg amt. Gården ligger 1 1/2 km SØ for Grønbæk kirke. Afstand til Silkeborg 13 km. Allinggård var oprindelig avlsgård til Alling kloster og blev sammen med dette inddraget under kronen ved reformationen. I 1660 blev hele det store gods af Frederik III overdraget til den kongelige mundskænk Chr. Fischer, i hvis slægts eje det var, indtil J.A. Fischer i 1804 solgte til kaptain Secher. I Trap VII,1 side 461 står: År 1661 skødede kongen Allinggård ( 38 tdr.hartk., da beboet af 3 bønder), der skal have været en ladegård til klosteret, med mere gods (ialt 1009 tdr. hartk.) for 51.379 rdl. til sin vinskænk Christian Fischer (død 1677), fra hvem den kom til broderen Rasmus Fischer (død 1686), hvis enke Kirstine Masdorph (død 1717) i 1708 skødede den (27 tdr.hartk.) med skov (5), mølle (5),tiende (28) og gods (178) m.m. til sin søn kancilliråd Tomas Fischer (død 1716), hvis enke Anne Poulsen 1719 solgte den (ialt 225 tdr.hartk.) for 12.525 rdl. til Chr. Fischer (død 1774), som testamenterede Allinggård og Grauballegård til brødrene Chr. og Jean Arnold Fischer. Sidstnævnte (død ugift 1805; Blicher "Jomfruhaderen") udkøbte sin bror for 20.000 rdl. og overtog Allinggård (39 tdr.kartk.), Gravballegård (12), tiende (206) og gods (604). 1804 solgte han Allinggård (43 tdr.hartk.), Gravballegård (13), tiende (171) og gods (485) for 430.000 rdl. til kapt. N. Secher. I samme bog står på side 464 - under Øster- og Vester Kejlstrup: I 1661 blev Øster Kejlstrup (Gødvad sogn) af kronen udlagt til vinskænk Chr. Fischer, og den havde derefter længe ejer fælles med Vester Kejlstrup (Balle sogn). Regimentskvartermester Klemen Fischer`s dødsbo solgte den (6 1/2 tdr.hartk.) 1781 for 1505 rdl. til Peder Müller. På side 466 - under Vester Kejlstrup i Balle sogn, Viborg amt: Vester Kejlstrup blev 1661 af Kronen udlagt til vinskænk Chr. Fischer. Derefter kom den til hans bror Klemen Thomasen Fischer og svigersønner Ivar Knudsen og Lars Baggesen (død 1693). Sidstnævntes enke Anne Fischer fik 1721 tilskødet kronens reluitionsret til gården for 4 rdl. pr. td.hartk.; 1743 solgte en af hendes arvinger, pastor Peder Lorens Nørholm sin part (3 1/2 tdr.hartk.) for 400 sldl. til Chr. Fischer til Allinggård. 1755 blev den (11 og 54 tdr.hartk.) af Klemen Fischer skødet til sønnen, kammerråd Daniel Fischer (død 1784), hvis dødsbo solgte den (11 og 109 tdr.hartk.) for 22707 rdl. til Niels Hastrup. På side 477 - under Moselund i Engesvang sogn, Viborg amt: Ved reformationen blev Moselund krongods under Silkeborg len og slot og hørte efter dettes salg 1664 til Chr. Fischer til dette gods som fæstegård. 1816 købte fæsteren Jens Pedersen Moselund for 2900 rdl. I Trap VIII,2 side 520 - under Silkeborg Slot i Skanderborg amt: Efter enevældens indførelse 1660 omdannedes lenet til et amt; gården (26 1/2 tdr.kartk.) med tiende og gods (ialt 628 tdr.hartk.) skødede kongen 1664 for 32.442 rdl. til vinskænk i Glückstadt Christian Fischer (død 1677), der havde lånt regeringen penge i de foregående år. Silkeborg kom derefter til broderen Daniel Fischer (død 1707), som 1687 skaffede gården sædefrihed, og hans søn Christian Fischer til Allinggård. I samme bog side 641 under Løgager i Them sogn, Skanderborg amt: Løgager lå længe under Silkeborg slot og beboedes af ride- el. delefogden; 1621 var den kgl. jagtgård. 1661 udlagdes den til Chr. Fischer, men lagdes sen. under Skanderborg rytterdistr. (10 tdr.hartk., hvoraf 2 skovskyld). Fra Maria Fischer Holm´s stil: Silkeborg Slot lå på det yderste næs, hvor Gudenåen løber ud i Langsø. Midt i dette øde og vildsomme skovområde stod det store stenhus, hvor bisoer, konger, lensmænd og godtfolk har haft deres gang. Det store stenhus var lille og solidt med tykke mure og voldgrav. I kælderen var der et forrådskammer med smør og kød i lange baner. Slottets øvrige bygninger lå længere inde på landet heriblandt også smedien. Slottet og smedien forsvant. Hvor det store stenhus lå, kan man i dag se ved at gå over på Slotsholmen. En grunplan af sten og buske viser stenhusets omfang og murernes tykkelse, men det kræver megen fantasi at forestille sig fortidens storhed og liv på holmen. |
| Noter : Iflg. "Stamtavler over Familierne Fischer og Bendixen" fra 1888 var han gift 1. gang med en rig Vinhandlerske fra København. 2. gang med Mette Harder, der senere blev gift med Apoteker Johann Kirkhoff, og døde ved Amalienborgs Ildebrand 19. April 1689. Han havde ingen børn, og hans søskende delte boet efter ham. 25. maj 1671 ophævede den nye konge Christian V loven om, at kun adelen måtte eje jord og godser. Samtidig indførte han en ny adel, hvor enhver med tilstrækkelig jordbesiddelse kan optages. Af nedenstående kan man se, hvordan Christian Fischer udnyttede de nye muligheder for at ikke adelige nu havde ret til at købe godser, men han forstod åbenbart også, at få dem til at give overskud. Scannet og OCR-behandlet af PFH fra bogen Silkeborg Slot 3. Del side 9-11: ------------------------------------------------------------------------------------------- Hvor og naar Christian Fischer er født vides ikke. Men rimeligvis er han kommen til Verden i Skanderborg. Slægtstraditionen vil vide, at Christian IV. under et af sine Ophold paa Slottet der har ansat Christian F. i sin Vinkælder. Hvis dette har noget paa sig, da kan man vel heraf slutte, at Kongen har været Lægen bevaagen og vist dette ved at tage sig af hans Søn. Og dernæst forklarer denne Ansættelse, at Christian Fischers Liv - i al Fald en stor Del af dette - bevægede sig mellem Vintønder og Vinflasker; og endelig, at han derved er kommen til at staa i et nærmere Forhold til Kongerne og derigennem blevet Indehaver af den Tillid, disse viste ham ved at lade ham foretage Vinindkøb til sig, udmærke ham ved Udnævnelse til ,,kongelig Mundskænk" og beære ham - med at gøre Laan hos ham. Kongen - baade Christian IV. og Frederik III. - købte megen Vin hos Christian F., som havde Forretning i Glückstadt, og vel senere ogsaa i København. Men Betalingen var nok ikke altid kontant, vel sagtens sjældent. Og Vinregningerne svulmede op. Og dertil ydede han saa yderligere Kong Frederik III. Laan. Slægtstavlen taler om ,,den Forstrækning han 1658" - altsaa i de svære Krigsaar - ,,gjorde Kronen og Kongen". Om Chr. F. med glad Sind er gaaet ind paa disse ,,Forstrækninger" er vel et stort Spørgsmaal. Men det har sikkert ikke været let for ham at undslaa sig, hvor det gjaldt en saa højtstaaende Kunde. Og maaske har samme Kunde haft en Følelse af, at der behøvedes Plaster paa de Saar, Laanene slog Vinhandleren, og ydet lidt Støtte for hans Taalmodighed som Kreditor. Fra 1650 haves i al Fald en kongelig Skrivelse, som kan pege i den Retning. Slægten bevarer fra dette Aar en fornyet Udnævnelse af Christian F. til kongelig Mundskænk. Den er affattet paa Tysk, i et Sprog og med en Stavemaade, som er ret forskellig fra den, vi kender fra moderne Tysk. Dens Indhold er imidlertid, oversat paa Dansk, væsentlig dette: ,,Vi Frederik III. af Guds Naade Konge til Danmark Norge, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve til Oldenborg og Delmenhorst kundgør hermed, at vi igen har ansat og antaget vor i Gud hvilende Hr. Faders - kristelig Ihukommelse - forhenværende Vinskænk Christian Fischer foreløbigt paa et Aar som vor Mundskænk og Tjener. Men endvidere naadigst forunde (vi) ham paa Grund af omtalte hans tro undérdanigste Tjeneste Fortsættelsen af hans af os opnaaede Bestalling og fornemlig betror ham Opsynet med vor Vinkælder paa vort Hus Glücksburg, ligesom vi, naar Rhinske Vine ved Rhinstrømmen og ellers (og andetsteds) skal indkøbes til vor Hofstat, ville ansætte ham hertil. Gøre Vi ogsaa dette hermed og i Kraft af dette, saaledes at samme fremdeles os tro og huld forstaar vort Gavn og Bedste, og efter yderste Evne forhindrer og afvender Skade og Forringelse. Isærdeleshed have godt Opsyn med vor Vinkælder paa vort Hus Glücksburg, paafylde og aftappe Vinene i rette Tid og se til, at de paa bedste Maade conserveres, og at Fadene blive vel tilsete og ombundne, heller ikke lader det ringeste deraf udlevere til nogen uden vor specielle Befaling. Men naar vi med vor Hofstat er der, skal han indordne og rette sig efter vor og vor Overskænks Ordre eller hvem der ellers i dennes Fraværelse har Kommando i Kælderen. Naar vi afsender ham til Rhinfloden at gøre Indkøb til vor Hofstat, eller sender ham bort i Følge Befaling, skal han paa det nøjeste aftale Prisen for Vinene og se hen til, at disse vedbliver (?) at være rene og uforfalskede, og efter al Evne lydigt efterleve vor Instruktion og Befaling, som vi i den Hensigt tildeler ham, og endvidere vise sig saaledes, som det vel anstaar og sømmer sig en ærlig og tro Vinskænk og Tjener. For denne hans tro Tjeneste vil vi naadigst forunde ham Pension til Løn aarlig 60 Rdlr. in specie, men til maanedlige Kostpenge 6 Rdlr. in specie, samt en Hofklædning og lade den retmæssig udbetale ved vor Omslags Forvalter (?) fremdeles ogsaa betale de Materialier, som han har nødig til Anstikning af Vinen og til Bevarelse af Fadene ved Vidjer og Baand, og endvidere, naar han har dermed at gøre, lønner en Karl i den Tid og ikke længere. Ligesom han saa ogsaa, naar vi befinder os i Glückstadt med vor Hofstat, skal have frit Bord, og vi vil beskytte ham i hans tro Tjeneste. Tilkendegivet under vort kongegelige Haandtegn og sekrete Segl, paa vort Slot. København d. 2. November Anno 1650. Frederich." |
| Bogen "Silkeborg Slot 3. del side 7-13 (Ved Edv. Egebjerg 1924) |
| Far | Mor |
| Thomas Clemensen Fischer | |
| Ægteskab | Børn |
| - Ehrfurt | - |
| 1667 - Christine Sanders | - |
| 1670 - Mette Harder | - |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 29.10.1999 |