Noter : I kirkebogen står at Maren Jensen blev født 13.11.1871 i Trampenbjerg, Østbirk sogn. Samtidig blev hendes tvillingesøster Jensine Jensen født. Hun døde kort efter fødselen. Forældre var Hans Peter Jensen og Mariane Christensen, 32 år, Trampenbjerg.
Faddere ved dåben var: Moderen, Husmand Hans Sørensen Sattrup, husmand Niels Glud Jensen, husmand Morten Laursen, Trampenbjerg.
Konfirmeret i Horsens Kirke 18.4.1886. Konfirmations-Attest udstedt 15.3.1895 i PFH arkiv. Hun var medlem af Rebakka Søstrene. Hun var meget vellidt af både børn og børnebørn.
Da hun blev 75 år skrev avisen: Fru Tømrermester Holm, Skovvejen 19 A, Aarhus Fylder i Morgen 75 Aar. Hun har været sin Mand en god Medhjælp i Forretningen, og samtidig har hun i Hjemmet skabt et fredfyldt Sted, hvor Venner og Familie gerne samles med hende som Midtpunkt, for hun har altid et godt Raad eller et venligt Ord til alle.
Da hun blev 85 år skrev avisen: Fru Maren Holm, enke efter tømrermester Chr. Holm, Skovvejen 19, Aarhus, fylder i morgen 85 år. Fru holm er en lille rask og livlig dame, der har egen ejendom og til dels selv passer sit hjem. Hun er ivrig bridgespiller og broderer smukke ting til sine 14 børnebørn. |