Peer's hjemmeside
           Peter Holm - "Den Gamle By"
Tilbage til Forsiden Til Slægtsforskning Hans stamtavle Chr. F. Holm´s eft. Skriv E-mail til Peer
Peter Holm var stifter og museumsdirektør i "Den gamle By i Aarhus.

Han var min fars halvonkel. De dyrkede begge slægtsforskning og udvekslede data. Min første slægtsforskning stammer fra en kopi af hans og min fars slægtstavler på millimeterpapir.

Han blev født i Århus 1873, og døde 1950 samme sted.

Peter Holm dimitterede i 1891 fra Jonstrup Seminarium og var 1894-1918 lærer ved Århus kommunale skolevæsen; i 1898 tog han translatøreksamen i engelsk og var i de følgende år en flittig oversætter, særlig af engelsk skønlitteratur. 

Han var af gammel århusiansk håndværkerslægt og havde fra drengeårene udpræget historisk interesse. I forbindelse med et mangeårigt arbejde for turistsagen satte den frugt i lokalhistoriske afhandlinger og bøger, bl. a. om Frue Kirke og Århus Domkirke. 1907 blev han medlem af Århus Museums bestyrelse, og på Landsudstillingen 1909 lykkedes det Holm at få genrejst en smukt bevaret renæssance bygning, "Borgmestergården", som ramme om en lokalhistorisk  udstilling og  med en i række typiske borgerlige stuer fra forskellige perioder i tiden 1597-1848. 

Udstillingen blev en stor succes, og skønt der dengang vor ringe forståelse, ja, fra flere sider modstand mod begrebet interiør-museum, lykkedes det Peter Holm med ukuelig energi, uendelig tålmodighed og betydelig diplomatisk snilde at få "Borgmestergården" genopført i "Haven ved Vesterbro" 

Det var begyndelsen til det i sin art enestående kulturhistoriske interiør-museum "Den gamle By", som blev Holms livsværk og som han utrætteligt forøgede med gamle huse, også fra andre byer med værksteds- og andre interiører, suppleret med systematiske samlinger som tilsammen giver virkningsfulde illustrationer af livet i den danske købstad fra Christian IV's tid til midt i forrige århundrede. 

Peter Holm nåede også inden sin død at udarbejde en fremstilling at "Den gamle By's grundlæggelse og udvikling, som blev udgivet efter hans død.

Foto af Peter Holm


Nedennævnte artikler er scannet og OCR-behandlet fra udklip opbevaret i Peer Fischer Holm´s arkiv.

Kronikken i Aarhuus Stiftstidende 13. maj 1998.
Af Birgitte Kjær
overinspektør, cand. mag.
Den Gamle By, Århus

Han var ikke akademiker, og det ærgrede ham. Men sejlmagerens søn fra Åhavnen på den jyske østkyst blev alligevel den, man lyttede til i resten af Norden, når det gjaldt om at bevare gamle huse og værksteder - som han havde gjort i Aarhus. Selv ernærede han sig som lærer og oversætter. Peter Holm ville i morgen være fyldt 125 år.

DANMARK HAR MANGE, markante museumstolk, enkelte rager op i den internationale klasse pga. deres visioner og evne til at realisere dem. Peter Holm, hvis livsværk er Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum, er en af dem.
   Peter Holm blev født i Århus 14. maj 1873,altså i morgen for 125 år siden. Han var af gammel håndværkerslægt; hans far var sejlmager med værksted tæt på havnen og åen.
   Peter Holm blev tidligt historisk interesseret og uddannede sig til skolelærer, men det blev et sprogfag, engelsk, han valgte at arbejde videre med, da han efter sin lærereksamen I 1891 fra Jonstrup Seminarium vendte tilbage til Århus i 1894. Han uddannede sig inden for engelsk og endte i 1898 med eksamen som translatør.
Gennem mange år arbejdede han som sådan sideløbende med sit andet arbejde, først som skolelærer frem til 1918, fra 1914 også som leder af Den gamle Borgmestergaard, det, der siden blev døbt om til Den Gamle By. Fra 1933 bar han titlen museumsdirektør.
Peter Holm var et levende og engageret menneske. Selv om han tjente til livets ophold ved sin skolelærervirksomhed, dyrkede han også sin historiske interesse og kom i kraft af denne ind i det gamle, lokalhistoriske Aarhus Museums bestyrelse.
   En konflikt, både menneskeligt og fagligt, med bestyrelsens formand førte i 1907 til, at Peter Holm kastede sig ud i et dristigt projekt med at genrejse en stor, århusiansk købmandsgård på den store
håndværks- og industriudstilling, der i 1909 fandt sted i Århus, Landsudstillingen.
   I dette store hus, der kaldtes »Den gamle Borgmestergaard, skulle der vises historiske udstillinger, gamle århusianske interiører og værktøj fra allerede dengang snart forsvundne håndværksfag.

IDEEN MED AT tilføje en historisk dimension til en industriudstilling var ikke ny; den var afprøvet - også her med succes - allerede på den
store industriudstilling i København i 1879. I København førte udstillingen til oprettelsen af det, det der senere blev til Frilandsmuseét i Lygby og Dansk Folkemuseum.
   I Århus skete en lignende udvikling. »Den gamle Borgmestergaard«'s succes førte til, at man bevarede gården og erhvervede flere af de samlinger, der havde været vist i den, og i 1914 kunne man igen åbne for »Den Gamle  Borgmestergaard«. denne gang på en blivende plads i den inderste ende af byens botaniske have.
Herfra er Den Gamle By udviklet til det museum, der i dag nyder international anerkendelse som det førende frilandsmuseum for købstadskultur i Europa.

HVAD VAR DET DA, Peter Holm skabte gennem de 30 år, han var leder af museet? Frilandsmuseer kendte man, men de var alle baserede på den landlige kultur.
   Det var klart for alle, at den var ved at være ændret radikalt i sidste halvdel af 1800-tallet. Peter Holm var den første, der erkendte, at også bykulturen ændredes hurtigt og fundamentalt på grund af industrialiseringens gennembrud i årene efter især 1870 Han ønskede derfor at sikre ét billede af det købstadliv, der havde været levet i de danske byer i tiden efter især reformationen/enevældens indførelse.
   Det skulle gøres gennem tidens huse, gennem intenører, der viste, hvordan folk levede og boede, gennem værksteder, der viste det gamle håndværk, og gennem butikker, der viste handelslivet i en gammel, dansk købstad.
   Interiører, værksteder og butikker skulle indrettes så levende som muligt, alle de genstande, der var blevet brugt i et rum i hverdagen skulle ligge fremme, som om rummets beboere lige havde rejst sig og kun for et kort øjeblik havde forladt rummet.
Peter Holm skabte, efterhånden som museet blev udvidet med flere og flere huse, på denne måde et troværdigt billede af livet i en gammel købstad. Hans rum indretninger blev foretaget med stringent viden om fortiden, men også med en følsom indleven i tidens formsprog og indretningsstil og i værksteders brug. Peter Holms museum blev med rette berømmet.
EN ÆRGRELSE for Peter Holm var; at han ikke var akademisk uddannet som tidens andre,. førende museumsmænd. Han følte det derfor som en stor anerkendelse, da Skandinavisk Museumsforbund i 1929; under Forbundets bare andet møde i Danmark, henlagde den ene halvdel af mødet til Århus og Den Gamle By.
   I det skandinaviske samarbejde kom Peter Holm da også til at betyde meget. Som ildsjæl og begejstrer var han en god støtte for de mindre museer, der rundt om i Skandinavien var opstået med lignende indhold som Den Gamle By, flere endda med direkte inspiration fra arbejdet i Århus.
Både i Åbo, Stockholm, Lund, Oslo og Bergen erkendte man under inspiration fra Peter Holms arbejde, at den gamle bykultur skulle sikres, hvis den ikke skulle rives med i udviklingens rivende hast, hvor huse og hele bykvarterer forsvandt, butiks- og værkstedsformer gik tabt. Peter Holms smittende, inspirerende   personlighed sikrede et privat netværk, hvor han som denne museumsforms nestor, var den, de andre spurgte til råds: Talrige breve vidner om nære og hjertelige forbindelser, der gik dybere end blot det faglige; mange blev private venner.
En sidste, videnskabelig anerkendelse fik Peter Holm,
da han i 1946, efter sin afgang som direktør for Den Gamle By, blev udnævnt til æresdoktor ved Århus Universitet. Han døde i 1950.

PETER HOLM fik frem til 1945 skabt et museum, der fra et par enkelte huse omkring det, der nu er Torvet i museet, var blevet til en rigtig by. Mange huse og mange udstillinger er kommet til siden; men det er Peter Holms idé, vi stadig holder fast i museets formidling: Oplevelsen af, at der har levet og færdedes mennesker i alle rum, værksteder og butikker.
Meget kan stadig gøres bedre, f.eks. mangler museet en kirke og et rådhus, for at illusionen om en rigtig by ville være mere fuldendt. Men et af Peter Holms store ønsker bliver opfyldt i disse år, opførelsen af et hus, der lukker Torvets fjerde side. Det er en værdig fødselsdagsgave på l25-årsdagen, at museet med opførelsen af Møntmestergården kan opfylde dette ønske.



Aarhuus Stiftstidende 17. Maj 1998.

Holm skabte de skæve vinkler i Den Gamle By
Fødselsdag. Peter Holms smukke livsværk gjorde ham til en af de største på museumsområdet
Af Peter Abildgaard

ÅRHUS - Lad os fejre Peter Holm. Han fortjener det. Derfor har de lagt blomster ved hans buste i Den Gamle By.
Trods alt er det hans livsværk, vi allesammen kan gå rundt i, og da man i torsdags passerede hans 125 års fødselsdag, tog efterfølgeren i embedet, direktør Thomas Bloch Ravn, og hans medarbejdere sig tid til at sende ham en venlig tanke.
   Når man ser på rækken af eflerfølgere, mig selv inlkusive, må vi sige, at vi sidder på toppen af kransekagen. Men det er sandelig Peter Holm, der har lavet kransekagen påpeger Thomas Bloch Ravn.
   Han har prøvet at tælle sammen, hvad der er sket i Den Gamle By, siden Peter Holm begyndte at "samle på huse" i 1914. Som det fremgår af faktarammen her, kunne Peter Holm ved sin fratræden i 1945 godt være sit arbejde bekendt.

Sådan blev Den Gamle By større og større
Embedet som direktør i Den Gamle By har altid været nådig
ved ihændehaveren. De har alle fået en lang årrække i stolen.
Her er deres årstal koblet sammen med byggeri af husene.
Peter Holm      1914-1945: 21 store huse
Helge Søgård    1945-1963: 8 huse
Hans Lassen     1964-1981: 5 huse
Erik Kjersgaard 1981-1995: 3 huse
Thomas Block Ravn: 1996-?: sikrer byggestart af Møntmestergården



  Det var ikke kun på det nationale plan, at han var en stor kanon. Jeg tør påstå, at Peter Holm på skandinavisk plan er en af de fem største på museumsområdet, siger Thomas Bloch Råvn.

Aldrig prøvet før
   Sammen med kollegaen, overinspektør Birgitte Kjær, har han forsket i Peter Holms virke. Det har været svært at finde ind til kernen i Peter Holms hensigter med købstadmuseet, for der findes
ikke ret mange breve eller artikler, hvor han beskriver det.
Men lidt er der. Et sted skriver han om begyndelsen:
»Hvoriedes  skulle man bære sig ad? Som noget nyt og uprøvet måtte det overvejes nøje. Planer blev drøftet og igen forkastet. Det, der for mig stod som hovedsagen, var skabelsen af bybilledet, gerne med al den hygge og stemning, der kunne: være ovet små, gamle byer med huse fra forskellige tider, krogede gader og småhaver med frugttræer, Der var i alt fald enighed om, at det ikke skulle være et bygningsmuseum med huse i systematisk stilistisk orden.«

Nå, de er nok lige gået en tur i byen
   Når vi i dag stadig mener, at: det er Peter Holms museum; så er det fordi, der ikke har kunnet laves noget bedre. Når vi taler om idé og byens fysik. så er det hans grundlag. Han omformede i sin tid det kendte princip omkring filands museer til, at man også kunne lave et købstadsmuseum, siger Birgitte Kjær.
  Det var han den første, der giorde, og han udvidede begrebet, så han også fik realistmen ind i husene. Det kan beskrives som den fårnemmelse, man har som museumsgæst. Selv om husets beboere ikke er der, så har man fornemmelsen af, at de lige har været der. Han siger selv om stemningen, at publikum skal synes, at de kigger ind i stuen og går derfra med det indtryk, at husets beboere lige er gået en tur i byen, men snart er tilbage.
   Endelig skaber hah hele rum, hele huse, hele gadebilleder... ja en hel by. Det er enestående, hvad vi har fået med Den Gamle By, og det skal man ikke lave om pa siger Birgitte Kjær.

De skæve vinkler
   Thomas Bloch Ravn tilføjer:
   Han havde et ønske om at gendigte en købstad. Han placerer husene og lægger gaderne med skæve vinkler og småstræder, sådan som det skete i de gamle købstæder.
   Noget andet er, at Peter Holm var fremragende til at skaffe penge. Ordet »sponsor« er nyt men han kandte metoden, og han hentede mange penge og hjælp til opbygningen af museet. Peter Holm lavede aftaler med håndværkere, firmaer og brancheforeninger, sådan som vi også gør i dag.
   F.eks. blev opførelsen af væveriet klaret efter en henvendelse til tekstilbranche foreningerne, og de samlede penge ind over hele landet.

Efterlignet
   Købstadmuseet i Danmark er siden blevet efterlignet andre stede. Især i Sverige og Norge er der bevaret gamle købstadsmiljøer på samme måde, og når man går rundt i Bygdøy ved Oslo, det gamle Bergen eller Linköping, fornemmer man Peter Holms ånd. At hans værk i Århus virkelig er specielt, har Thomas
Bloch Ravn fundet bevis på i en tysk guide om frilandsmuseer. Her fremhæves Den Gamle By som noget af det smukkeste. Havde det været en dansk ville han have taget forbehold, men nu er det altså tyske eksperter, så det tager han som et godt bevis.
   Peter Holms efterfølgere, personalet i Den Gamle By, har som sagt lagt en buket ved hans buste i haven bag Borgmestergården. Den er bundet af skræppeblade fra åen, et kastanieblad fra det store træ ved hattemagerens hus, forglemmigej og hvide tulipaner fra en af byens haver.
   Og så er der den meget store gave, som han vil glæde sig over, hvor han nu er: Byggeriet af Møntmestergården er begyndt. Han ønskede sig  gennem hele sin egen periode, at Torvets fjerde side ville blive lukket med et stort hus. Det sker nu.



Scannet og OCR-behandlet af PFH fra Den Gamle By´s årbog 1990.
"Den gamle Borgmestergård" og verdenskrigen.
Ved ERIK KJERSGAARD

Grundlæggeren af »Den gamle By« Peter Holm var hele sit liv en flittig brevskriver. Det første kendte brev fra hans hånd er fra 1888, da han femten år gammel tog til København for at opleve den navnkundige nordiske industri-, landbrugs- og kunstudstilling og i øvrigt gennemtrawlede byens historiske seværdigheder. Adressaten var moderen Emma Petrea Holm, og det var også især med hende, han siden korresponderede, når han var borte fra hjemmet i Århus - først som elev på Askov højskole, siden som studerende ved Jonstrup seminarium og endelig som lærer i Frederiksværk. Hans fader sejlmagermester Rasmus Christian Holm var ikke meget skrivende.
     Senere blev kredsen af pennevenner udvidet betydeligt - navnlig da han efter at være kommet i embede ved Århus kommunale skolevæsen også indtrådte i ledelsen af byens museum - en position, der igen blev springbræt for hans genskabelse af »Den gamle Borgmestergård« på landsudstillingen i 1909 og for gårdens flytning til dens nuværende plads fem år senere. Han brevvekslede nu med museumsfolk både i og uden for Danmark og i særlig grad med sin »københavnske ven« Christian Axel Jensen, der var medarbejder ved Nationalmuseet og stærkt engageret i Holms forehavender.
     »Den gamle By« forbereder en bog om Peter Holm og hans virksomhed - en mere dybtgående fremstilling end den, han selv skrev i sine sidste leveår, og hvor han - til sin egen ærgelse - af diskretionsmæssige grunde måtte sløre eller udelade meget. l)erfor indsamler, ordner og geririemgår man for tiden Holms efterladte papirer, der skal tælles i tusinder og opledes mange steder både indenlands og udenlands. Lige ved hånden er dog et mindre privatarkiv, som hans anden hustru Petra Julie Holm over drog museet ved sin død i 1983. Herfra er de følgende ti breve hentet - såre typisk for hans skriftlige udtryksform, en improviseret, nærmest løst snakkende stil, men atypiske ved deres indhold. Holm blev nemlig et ufrivilligt øjenvidne til udbruddet af den første verdenskrig!
     Baggrunden var sommeren 1914. Efter fem års anstrengelser var det lykkedes Peter Holm for anden gang at genrejse sin »Borgmestergård« - "nu på det blivende stéd som et permanent museum. Han arbejdede altid hårdt - passede sin lærergerning, sled desuden som engelsk translatør og skulle endda have timer til overs for museet. Nu havde han sommerferie fra skolen, men har givetvis gjort nat til dag for at få huset klar til åbningen. Dertil kom personlige problemer. Uden officielt at være skilt, havde han og hans første hustru Agnes Charlotte opløst deres samliv, og han nærede dyb bekymring for den godt ti år gamle søn Ralph. Da »Den gamle Borgmestergård« - dengang museets officielle navn - blev indviet den 23. juli, var dens skaber på nervesammenbruddets   rand.   Det havde han prøvet før men endnu var ferien ikke forbi, og den rejselyst, der var ham medfødt, samt den kærlighed til England, der måske var mere professionelt betinget, førte ham til London på rekreation.
     Formentlig bemærkede han knap nok i den hektiske travlhed omkring åbningen af Borgmestergården, at den østrig-ungarske regering  havde  valgt  nøjagtigt  de samme dage til også at foretage et udspil, nemlig et ultimatum til den serbiske regering, som man gjorde ansvarlig for tronfølgeren ærkehertug Frantz-Ferdinands død ved et skudattentat i Sarajevo et par uger forinden. Det var begyndelsen til den udvikling, hvor Europas regeringer - som bjergbestigere bundet sammen  med  sikkerhedsliner - skulle trække hinanden med sig i katastrofen.
      Brevene fra denne engelske sensommer er stilet til forældrene -dvs. moderen; med hustruen var al kontakt vistnok afbrudt. Tonen er fortrolig, og en del forudsættes bekendt. Holm omtaler medrejsende
- en unavngiven, men åbenbart indflydelsesrig baron, en hr, Kofoed-Jensen og en pastor Schepelern, der kan  identificeres  som  Frederik Scliepelern, senere stiftsprovst i Viborg. Dette er dog mindre væsentligt. Vigtigere er, at disse breve - med Emile Zolas udtryk - er »et hjørne at virkeligheden set gennem et temperament«; verdenssituationen trænger sig på og kommer i konflikt med Holms egen beklagelige situation.
     Han har lidt svært ved at kome i gang med skriveriet. Han er udkørt, har egentlig ikke kræfter til turisme; men hans engelske sprogkundskaber og fortrolighed med landet gør ham til en nyttig rejsefælle for andre
danske, så halvt frivilligt, halvt modstræbende lader han sig trække med - stærkt distraheret at den Borgmestergård,  som  tankerne ikke vil slippe, og noget foruroliget over den optrækkende krig, der dog stadig er en buldren bag horisonten. Kampene var indledt med et østrig-ungarsk angreb på det lille Serbien, og Rusland havde lige akkurat påbegyndt sin mobilisering; men endnu nærede man - ikke mindst i England  et håb om, at opgøret lod sig fastfryse og løse ved en international konference. Helt aktuelt var det største problem »suffragetterne« - de militante kvindelige forkæmpere for kvinders valgret, hvis provokerende rudeknusen og hærværk tvang myndighederne til at sikre de nationale klenodier ved at lukke dem for offentlig adgang.